Er Svejsning i støbejern muligt?

Kan det lade sig gøre at svejse i støbejern?

Svejsning er en metode, der er svær at komme udenom, hvis man arbejder med metalkonstruktioner. Med de rette teknikker er det derfor også en arbejdsmetode, der kan bruges til langt de fleste materialer. Alligevel opstår der nogen tvivl, når det kommer til enkelte hårdføre materialer, eksempelvis støbejern. Er det overhovedet muligt at lave en svejsning i støbejern?

Måske du før selv har prøvet at give dig i kast med at svejse i støbejern, eller måske du har hørt om andres mislykkedes forsøg. Det er nemlig enormt svært at svejse i støbejern, og det kræver den helt rigtige metode, for at det kan lykkes. Vigtigst er det dog at vide, at det faktisk kan lykkes.

Svejsning i støbejern – sådan gøres det

Flere erfarne smede mener, at man både kan lave svejsning i støbejern med CO2-svejsninger som MAG-metoden eller svejsning med støbejernselektroder – og begge med fine resultater.

For det første er det vigtigt at rengøre materialet grundigt inden svejsning, så det ikke er fedtet eller beskidt. Dernæst bør man forvarme støbejernsmaterialet inden svejsningen og igen langsomt nedkøle det efter svejsningen. Hvis du er i tvivl eller ikke selv har den store svejseerfaring, bør du imidlertid kontakte et professionelt firma til at stå for svejsningen af dit støbejern. Så er du i hvert fald sikker på et godt og holdbart resultat.

Symptomer på paradentose

Hvad er paradentose? 

Mange kender paradentose som en meget voldsom og kronisk type tandkødsbetændelse, og dette er dog heller ikke helt ved siden af. Paradentose er en enormt udbredt tandsygdom, der ofte først rammer personer i 40-årsalderen. Faktisk er den så udbredt, at man mener, at de fleste danskere vil blive ramt af paradentose på et eller andet tidspunkt i livet. Heldigvis er der dog et par ting, man kan gøre for at undgå den eller i bedste fald at udskyde det længe.  

Lidelsen kender man også under navnet ”de løse tænders sygdom”, da det der sker ved paradentose er, at tandkødet trækker sig så meget sammen, at det i værste fald ikke længere kan holde fast på tænderne, og at man derfor risikerer, at de falder ud.  

Hvad skal man være opmærksom på? 

Går man regelmæssigt til tandlæge, vil tandlægen og tandplejerne sørge for at se efter, om der er tegn på paradentose. Derfor er det vigtigt at gå til de regelmæssige tjek hos tandlægen, da det kan være svært at rette op på, hvis der først er opstået en voldsom paradentose.  

Dårlig ånde, blødende tandkød eller en generel følelse af løse tænder kan være symptomer på en fremskreden paradentose, så hvis du oplever dette, er det endnu vigtigere at smutte forbi din tandlæge til et tjek. 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Der er dog også andre ting udover tandlægebesøg, man selv kan gøre for at undgå at udvikle paradentose. Allervigtigst er det at holde en høj tandhygiejne med fokus på at børste tænder og bruge tandtråd. Netop dette forhindrer bakterierne i at sætte sig og lave huller i tænder eller infektion i tandkødet.  

I disse tilfælde må du selv tilslutte opvaskemaskinen

Kan man selv tilslutte opvaskemaskinen?

At tilslutte en opvaskemaskine kræver ikke, at du er uddannet elektriker eller el-installatør. Det er nemlig ganske nemt at gøre arbejdet selv. Hvis din opvaskemaskine får strøm gennem en almindelig stikkontakt, og hvis vandet til opvaskemaskine tilsluttes via stophanen, altså håndtaget som lukker for vandet, må du gerne selv montere din opvaskemaskine.

Ved selv at montere opvaskemaskinen kan du spare udgiften til en elektriker. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt selv at installere opvaskemaskinen. Hvis installationen af opvaskemaskinen kræver, at der ændres på elinstallationer, er det nødvendigt at tage kontakt til en elektriker, dette kan f.eks. være, hvis der mangler jordstik. Bor du i Brøndby, København eller omegn er Trebbien Electric et godt bud, hvis du mangler en dygtig elektriker.

Elektrikeren kan enten rådgive dig, eller hvis det er nødvendigt, tilslutte opvaskemaskinen for dig. Med hjælp fra en professionel elektriker, sikrer du dig, at opvaskemaskinen tilsluttes korrekt. Er det første gang, at du skal installere en opvaskemaskine, er det en god idé at rådføre dig med en elektriker.

Forskellen mellem psykoterapeut, psykiater og psykolog

Psykiater, psykoterapeut og psykolog – hvad er forskellen?

Begreberne ligner hinanden, men betydningen af henholdsvis psykiater, psykoterapeut og psykolog er omtrent så forskelligt, det kan blive. Nedenfor er der kort gjort rede for, hvad det helt præcist vil sige.

Psykiateren

Psykiateren har suverænt den længste uddannelse, som starter med medicinuddannelsen, der er en 6 år lang universitetsuddannelse efterfulgt af 5 års speciellægeuddannelse. Hvis du sidder med svære psykiske lidelser, hvor medicinsk behandling er essentiel, er det psykiateren, du skal henvende dig til. De kan nemlig udskrive en lang række af medicin, som kan hjælpe og selvfølgelig også stå til rådighed for konsultationer som læger i alle andre fag også gør.

Psykologen

Psykologen er også universitetsuddannet med 5 år på skolebænken. De har derfor et meget solidt fundament for at guide og vejlede dig, da deres viden om psyken er meget stor. Til forskel fra psykiateren kan de ikke udskrive medicin, hvorfor de ikke umiddelbart kan behandle meget svære psykiske tilstande. Dog kræves der 2 års supervision efter, at kandidaten er i hus, før man reelt kan kalde sig psykolog.

Psykoterapeut

Som psykoterapeut har man afprøvet egenterapi, hvilket vil sige, at de har trænet diverse teorier og metoder på egen krop. Der er derfor godt grundlag for god vejledning, da de netop selv ved den impact, deres råd kan give. Uddannelsen som psykoterapeut skal tages fra et privat psykoterapeutisk uddannelsessted og strækker sig over 4 år på deltid. Derfor kan det være et fint supplement, hvis man i forvejen har en uddannelse som for eksempel psykolog eller læge.

Næsten uanset hvad du ønsker at få psykologhjælp til, kan du finde en passende behandler. Ovenstående illustrerer fint, at der er, ikke kun er en ensidig løsning på dine problemer.