Er Svejsning i støbejern muligt?

Kan det lade sig gøre at svejse i støbejern?

Svejsning er en metode, der er svær at komme udenom, hvis man arbejder med metalkonstruktioner. Med de rette teknikker er det derfor også en arbejdsmetode, der kan bruges til langt de fleste materialer. Alligevel opstår der nogen tvivl, når det kommer til enkelte hårdføre materialer, eksempelvis støbejern. Er det overhovedet muligt at lave en svejsning i støbejern?

Måske du før selv har prøvet at give dig i kast med at svejse i støbejern, eller måske du har hørt om andres mislykkedes forsøg. Det er nemlig enormt svært at svejse i støbejern, og det kræver den helt rigtige metode, for at det kan lykkes. Vigtigst er det dog at vide, at det faktisk kan lykkes.

Svejsning i støbejern – sådan gøres det

Flere erfarne smede mener, at man både kan lave svejsning i støbejern med CO2-svejsninger som MAG-metoden eller svejsning med støbejernselektroder – og begge med fine resultater.

For det første er det vigtigt at rengøre materialet grundigt inden svejsning, så det ikke er fedtet eller beskidt. Dernæst bør man forvarme støbejernsmaterialet inden svejsningen og igen langsomt nedkøle det efter svejsningen. Hvis du er i tvivl eller ikke selv har den store svejseerfaring, bør du imidlertid kontakte et professionelt firma til at stå for svejsningen af dit støbejern. Så er du i hvert fald sikker på et godt og holdbart resultat.

Symptomer på paradentose

Hvad er paradentose? 

Mange kender paradentose som en meget voldsom og kronisk type tandkødsbetændelse, og dette er dog heller ikke helt ved siden af. Paradentose er en enormt udbredt tandsygdom, der ofte først rammer personer i 40-årsalderen. Faktisk er den så udbredt, at man mener, at de fleste danskere vil blive ramt af paradentose på et eller andet tidspunkt i livet. Heldigvis er der dog et par ting, man kan gøre for at undgå den eller i bedste fald at udskyde det længe.  

Lidelsen kender man også under navnet ”de løse tænders sygdom”, da det der sker ved paradentose er, at tandkødet trækker sig så meget sammen, at det i værste fald ikke længere kan holde fast på tænderne, og at man derfor risikerer, at de falder ud.  

Hvad skal man være opmærksom på? 

Går man regelmæssigt til tandlæge, vil tandlægen og tandplejerne sørge for at se efter, om der er tegn på paradentose. Derfor er det vigtigt at gå til de regelmæssige tjek hos tandlægen, da det kan være svært at rette op på, hvis der først er opstået en voldsom paradentose.  

Dårlig ånde, blødende tandkød eller en generel følelse af løse tænder kan være symptomer på en fremskreden paradentose, så hvis du oplever dette, er det endnu vigtigere at smutte forbi din tandlæge til et tjek. 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Der er dog også andre ting udover tandlægebesøg, man selv kan gøre for at undgå at udvikle paradentose. Allervigtigst er det at holde en høj tandhygiejne med fokus på at børste tænder og bruge tandtråd. Netop dette forhindrer bakterierne i at sætte sig og lave huller i tænder eller infektion i tandkødet.  

I disse tilfælde må du selv tilslutte opvaskemaskinen

Kan man selv tilslutte opvaskemaskinen?

At tilslutte en opvaskemaskine kræver ikke, at du er uddannet elektriker eller el-installatør. Det er nemlig ganske nemt at gøre arbejdet selv. Hvis din opvaskemaskine får strøm gennem en almindelig stikkontakt, og hvis vandet til opvaskemaskine tilsluttes via stophanen, altså håndtaget som lukker for vandet, må du gerne selv montere din opvaskemaskine.

Ved selv at montere opvaskemaskinen kan du spare udgiften til en elektriker. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt selv at installere opvaskemaskinen. Hvis installationen af opvaskemaskinen kræver, at der ændres på elinstallationer, er det nødvendigt at tage kontakt til en elektriker, dette kan f.eks. være, hvis der mangler jordstik. Bor du i Brøndby, København eller omegn er Trebbien Electric et godt bud, hvis du mangler en dygtig elektriker.

Elektrikeren kan enten rådgive dig, eller hvis det er nødvendigt, tilslutte opvaskemaskinen for dig. Med hjælp fra en professionel elektriker, sikrer du dig, at opvaskemaskinen tilsluttes korrekt. Er det første gang, at du skal installere en opvaskemaskine, er det en god idé at rådføre dig med en elektriker.

Forskellen mellem psykoterapeut, psykiater og psykolog

Psykiater, psykoterapeut og psykolog – hvad er forskellen?

Begreberne ligner hinanden, men betydningen af henholdsvis psykiater, psykoterapeut og psykolog er omtrent så forskelligt, det kan blive. Nedenfor er der kort gjort rede for, hvad det helt præcist vil sige.

Psykiateren

Psykiateren har suverænt den længste uddannelse, som starter med medicinuddannelsen, der er en 6 år lang universitetsuddannelse efterfulgt af 5 års speciellægeuddannelse. Hvis du sidder med svære psykiske lidelser, hvor medicinsk behandling er essentiel, er det psykiateren, du skal henvende dig til. De kan nemlig udskrive en lang række af medicin, som kan hjælpe og selvfølgelig også stå til rådighed for konsultationer som læger i alle andre fag også gør.

Psykologen

Psykologen er også universitetsuddannet med 5 år på skolebænken. De har derfor et meget solidt fundament for at guide og vejlede dig, da deres viden om psyken er meget stor. Til forskel fra psykiateren kan de ikke udskrive medicin, hvorfor de ikke umiddelbart kan behandle meget svære psykiske tilstande. Dog kræves der 2 års supervision efter, at kandidaten er i hus, før man reelt kan kalde sig psykolog.

Psykoterapeut

Som psykoterapeut har man afprøvet egenterapi, hvilket vil sige, at de har trænet diverse teorier og metoder på egen krop. Der er derfor godt grundlag for god vejledning, da de netop selv ved den impact, deres råd kan give. Uddannelsen som psykoterapeut skal tages fra et privat psykoterapeutisk uddannelsessted og strækker sig over 4 år på deltid. Derfor kan det være et fint supplement, hvis man i forvejen har en uddannelse som for eksempel psykolog eller læge.

Næsten uanset hvad du ønsker at få psykologhjælp til, kan du finde en passende behandler. Ovenstående illustrerer fint, at der er, ikke kun er en ensidig løsning på dine problemer.

Hvilken bogføringsprogram skal du vælge?

Der findes mange forskellige bogføringsprogrammer, både programmer du skal betale for, men det kan også lade sig gøre at finde gratis bogføringsprogrammer. Alt efter hvor stor din virksomhed er kan det være forskelligt hvor mange funktioner du har brug for, og hvis dit firma vokser sig meget stort, kan det blive nødvendigt at få et bogføringsprogram der er skræddersyet til lige netop dit firma, som eksempelvis MQ Revision tilbyder.

Du skal gøre op med dig selv om du vil betale eller du vil have et gratis program. Der er selvfølgelig nogle fordele og ulemper ved begge dele. Hvis din virksomhed ikke har behov for alt for mange funktioner kan et gratis program matche fint, men skal i bruge lidt flere funktioner, skal i nok vælge et af de programmer i betaler for. Det vil stadig være billigere end at ansætte en bogholder.  

Du skal sikre dig at sikkerheden er i top hos dit bogføringsprogram, da du jo indtaster mange data omkring din virksomhed. Samtidig kan det være godt med et bogføringsprogram hvor der ydes support så du kan lære det at kende, eller hvis der skulle være fejl.

Historien om moderne regnskab

Mens systemer, der kan have været forløbere for moderne grundlæggende regnskaber har sandsynligvis eksisteret siden begyndelsen af handelen, bogføring, som vi kender det, begyndte med den italienske renæssance og udviklet alvorligt under den industrielle revolution. Faktisk, selv om forskerne synes, at bogføring kan have været den oprindelige årsag til udviklingen af skriftligt sprog, lidt er kendt om historien om præ-renæssance regnskab, selv om arkæologi og beslægtede videnskaber opdager dokumentation for systemer, der er fra før denne periode.

De religiøse og verdslige besiddelser af bystater skulle registreres for at tillade enhver form for organisation, således at teorien viste, at Skriften var blevet udviklet til regnskabsmæssige formål. Men når vi henviser til historien om moderne regnskabsføring, vi starter med dobbelt-del regnskabsprocedurer, der kendetegnede de regnskabsmæssige procedurer for de italienske renæssance-købmænd, og som gav dem Organisationen og klarhed, de havde brug for at nå toppen af handel verden på det tidspunkt. I 1494 blev regnskabsprocedurerne kodificeret af bror Luca Bartolomeo de Pacioli, som derfor betragtes som faderen til moderne bogføring.

Accounting blev etableret under den industrielle revolution, og regnskabshistorien for denne periode er fascinerende, fordi pioneren i regnskabsmæssig under den industrielle revolution var ingen anden end Potter Josiah Wedgwood, hvis selskab fortsat dominerer markedet for fint luksus porcelæn og glas. Wedgwood, både i overensstemmelse med slutresultatet og med kvaliteten af sine produkter, krævede tilstrækkelige optegnelser, der skal opbevares for let at opdage og korrigere mindre ineffektivitet og omkostningsoverskridelser, samt at klare hurtigt til mulige katastrofer såsom underslæb af midler, han havde opdaget ved at undersøge de omhyggelige finansielle optegnelser, der gjorde hans selskab berømt. Wedgwood er så meget en del af historien om bogføring som historien om produktionen på grund af effektiviteten af sine analytiske regnskabsmæssige metoder, som blev vedtaget af andre store industrifolk på det tidspunkt.

Jernbanerne har også benyttet sig af passende regnskabsteknikker for at kunne udfylde deres rolle som en vital transport linje i den industrielle revolution. I betragtning af den grådige karakter af nogle amerikanske Railroad baroner under udvidelsen af jernbanerne i dette land, kan man formentlig antage, at historien om regnskabsskandaler begyndte med de metoder, der anvendes af disse røver baroner for investorer, kunder og fremkomsten af reguleringsmæssige pres.

I begyndelsen af det nittende århundrede, de “ledsagere “, forgængerne for de kvalificerede og uddannede eksterne revisorer i dag, begyndte at dukke op i London, og en lignende profession er også dukket op i Amerika på grund af industriel udvikling. Konkurs har ofte været grunden til, at virksomheder har henvendt sig til disse pionerer i historien om uafhængige regnskaber. Og i 1845, da William Deloitte åbnede sit revisionsfirma i London, var den moderne profession som revisor og ekstern revisor tydeligvis en del af den britiske forretningsproces, som på daværende tidspunkt var verdens førende med hensyn til fremskridt og Gennemsigtighed. Hans firma, som i Wedgwood, er stadig i live, og i dag er Deloitte det registrerede varemærke tilhørende den internationale gigant Deloitte som udviklede sig fra det første store revisionsfirma i historien.